23948sdkhjf

Biltema udnytter kreativt smuthul for at genåbne

Selv om regeringen endnu ikke officielt har meldt noget ud om genåbningsscenarier fra på mandag, er der en forventning om, at den vil lytte til ekspertgruppens anbefaling om at genåbne udvalgsbutikker under 5000 kvadratmeter.

Og detailhandlen står på spring for at åbne. Også selv om det måske kræver en kreativ tilgang til udmålingen af butiksstørrelse.

Størstedelen af Biltemas 13 varehuse er under 5000 kvadratmeter, men både i Roskilde og Hjørring har man tænkt sig at udnytte samme smuthul som ved forrige nedlukning for snart et år siden.

Det fortæller Jacob Møller, adm. direktør for Biltema i Danmark, til Børsen.

- I nogle af de store varehuse har vi næsten 400 kvadratmeter siddeareal i caféerne, som tæller i den samlede vurdering. Det skærmede vi af med paller, så vi kunne få lov til at køre på i de store huse. Så vi vil se, om vi kan spærre en del af det af igen for at komme inden for lovens rammer, siger han til mediet.

Ifølge indstillingen fra regeringens ekspertgruppe vil ting som restauranter, storcentre og liberale erhverv først blive regnet på nu med henblik på genåbning efter påske.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078